Solid vækst for Emirates

emirates-a380.jpgEmirates Group havde en stigning i omsætningen på 12% til 12,9 milliarder dollars i første halvdel af regnskabsåret, der slutter 31. marts. Overskud efter skat var 607 millioner dollars – en stigning på 1%.

”Som største operatør i Dubai International fik vi også det største anslag mod bundlinjen, mens arbejdet med start- og landingsbanerne stod på i 80 dage. Men vi havde planer for at minimere påvirkningen og kan se vækst i løbet af de seks måneder på trods af udfordringerne,” siger Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum, CEO i Emirates Airline and Group.

I de seks måneder har Gruppen udvidet antallet af medarbejdere med 5% til godt 79.000. Emirates Airlines har modtaget seks Airbus A380 og syv Boeing B777 i halvåret og yderligere 11 nye fly forventes leveret inden udgangen af regnskabsåret.

Emirates flyver i dag til mere end 146 destinationer i 83 lande mod 137 byer i 77 lande for et år siden.

I første halvår af regnskabsåret 2014-15 er Emirates Airlines overskud efter skat steget med 8% i forhold til sidste år til 514 millioner dollars. ASK voksede med 6,5%, mens RPK steg med 9,8% hvilket gav en load factor på 81,5% mod 79,2% for et år siden.

Flyselskabet havde 23,3 millioner passagerer, hvilket er en stigning på 8,4% i forhold til samme periode sidste år. Mængden af fragt steg med 5,4%.