Stefan Vilner igen i dansk luftfart

Bestyrelsesarbejdet gælder både for North Flying A/S og holdingselskabet Nordic Air A/S.

Stefan Vilner har tidligere været direktør i DTF Travel A/S, salgs- og marketingchef hos British Airways/Go-Fly og kommerciel direktør for tidligere Sterling Airways. Senest har han været CEO for det irske lavpris-taxaflyselskab JetBird Ltd – en post han forlod da selskabet ikke opnåede den nødvendige finansielle styrke til at realisere sine ekspansive ambitioner til tiden.

I bestyrelsen afløser han den tidligere mangeårige adm. direktør, Søren Ibent, der efter en periode i bestyrelsen nu har valgt at trække sig tilbage. Bestyrelsen består herefter af direktør John P Jensen, advokat Aage Tang-Andersen, hoteldirektør Peter Christian Jensen, samt direktør Stefan Vilner.

Skrevet af Flemming Juul