De gør det jo godt. Konkurrenter som Star Tour og Spies med sigte på Thailand til vinter. ”Vi vil kigge lidt mere mod vest, når vi taler oversøisk.
Her er mange uudnyttede muligheder, ” siger Stefan Vilner til takeoff.dk, to måneder efter han skiftede fra Cimber/Sterling til Apollo/Kuoni og Falk Lauritsen Rejser.
”Det har været en hård sommer, men vores vintersalg ser fornuftigt ud. Det gælder især til De Kanariske Øer og Egypten. Fuerteventura er blevet et godt hit for os.”
Savner du flyene?
”Nej, jeg har jo fortsat masser af kontakter med flyselskaber. Da ikke mindst med SAS, som flyver ca. 70 procent af vores produktion fra Danmark. Det samarbejde er vi vældig godt tilfreds med. Jeg er enig i klummen forleden om, at tiden arbejder for endnu bedre service og forplejning, også når man skal ferie. Uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at det er noget af det, vi arbejder en hel del med for tiden, ” slutter Stefan Vilner, som netop var vendt tilbage fra et møde med SAS, da vi fangede ham.