Stor kampagne skal tiltrække flere nordmænd

En række turismeaktører i Nordjylland går investerer ca otte millioner kroner i fælles markedsføring for at få flere norske turister til Danmark. En vigtig del af samarbejdet er den nye SAS-flyrute mellem Oslo og Aalborg.

Den nye flyrute med fem flyvninger om ugen, er til glæde for nordmændene, hvis interesse i at holde ferie i det nordjyske har været stigende de seneste år. Fra 2014 til 2015 var der en stigning på 7,4% i norske overnatninger i Nordjylland. Sammenlagt var der 880.000 norske overnatninger i 2015 i Nordjylland.

Et samarbejde mellem SAS, Global Connected, VisitNordjylland, Oslo Gardermoen, VisitAalborg, VisitDenmark og Aalborg Lufthavn vil med fælles markedsføring skaffe endnu flere turister til Nordjylland.

”Af de godt 2.6 millioner nordmænd, der hvert år overnatter i Danmark, er over en 1/3 i Nordjylland. Statistikken taler sit tydelige sprog: Nordmænd elsker Nordjylland, og nu bliver det endnu nemmere at komme hertil. Det er derfor vigtigt, at vi synliggør de muligheder, der er for norske turister, både hvad angår oplevelser og den lette transport hertil”, siger salgs- og marketingdirektør, Rikke Mølgaard.

”Turisterne tager på flere og kortere ferier. De rejser mere uden for højsæsonen. Og flere tager på citybreaks. Der er i forvejen mange nordmænd, der benytter færgen og kommer i bil, men den nye flyrute gør det muligt for et større antal nordmænd at tage på citybreak til Aalborg og Nordjylland uden bil.”, siger VisitDenmarks markedschef Peter Krusborg.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.