Det store krydstogtrederi Norwegian Cruise Line har allerede aflyst over 50 krydstogter med fire af sine 19 skibe. Nu kommer der aflysninger for yderligere tre skibe i flere måneder i 2025 og 2026.
Norwegian Cruise Line har igen ommøbleret programmet i 2025-26, denne gang for yderligere tre af sine skibe. I sidste måned skrev flere medier, at NCL i vinterprogrammet 2025-26 flyttede fire af sine i alt 19 skibe (Norwegian Dawn, Norwegian Jade, Norwegian Jewel og Norwegian Star) så de i stedet skulle sejle ud fra USA eller Caribien. Det betød aflysning af 50 planlagte krydstogter andre steder i verden.
Norwegian Cruise Line Holding-koncernen omfatter tre sejlende varemærker; mainstreamproduktet Norwegian Cruise Line med 19 krydstogtskibe, det finere Oceania Cruises (syv skibe) og highend-rederiet Regent Seven Seas Cruises (fem skibe)
Og nu skriver avisen USA Today, at NCL har lavet nye disponeringer – eller flåde-omplaceringer, som det kaldes for yderligere tre af sine krydstogtfartøjer. Denne gang drejer det sig om skibene Norwegian Bliss, Norwegian Breakaway og Norwegian Encore.
Flere måneder ændres
De der bliver således et ændret krydstogtprogram for Norwegian Bliss mellem november 2025 og til udgangen af marts 2026; for Norwegian Breakaway mellem januar 2026 og februar 2026 samt for Norwegian Encore mellem november 2025 og til udgangen af januar 2026.
USA skriver ikke hvor de tre skibe rykkes fra og til – men er det samme recept som de fire fra sidste måned, overføres trioen til hjemmehavne tættere på den amerikanske hjemmebase.
Krydstogtpassagerer, der havde bestilt krydstogter på de nu aflyste sejladser, refunderes naturligvis fuldt ud samt 10 procent rabat på eventuelt kommende krydstogter med NCL, dog inden udgangen af 2026, oplyser en talsmand for rederiet til USA Today.
Har bestilt 13 nye skibe
Der er i øvrigt i dag i runde tal cirka 450 oceangående krydstogtskibe; hertil kommer flodkrydstogtskibe. Tallet vil blive pænt forøget de kommende 10 år med yderligere 67 til en samlet værdi af næste 400 milliarder kroner, skrev Cruise Industry News for nyligt.
De 67 skibe, som der indtil nu er kendte bestillinger på – der kommer formentlig mange flere, får tilsammen 170.000 sengepladser.
Rederiet med flest bestillinger på nye krydstogtskibe er Norwegian Cruise Line Holdings, der har afgivet ordre på i alt 13 skibe til en samlet værdi af små 100 milliarder kroner.
NCL-koncernen omfatter de tre nævnte varemærker; mainstreamproduktet Norwegian Cruise Line med i dag 19 krydstogtskibe, det finere Oceania Cruises (syv skibe) og highend-rederiet Regent Seven Seas Cruises (fem skibe).
Relaterede artikler:
Norwegian aflyser over 50 krydstogter
Svindler snød ældre damer med pris på krydstogt
Krydstogtkaptajn: Under 10 kvinder i verden har samme job som færøske Inger