De danske krydstogtbureauer får hver dag spændende tilbud på hylderne efter Costa Concordias fejlagtige kurs og forlis ud for Italiens kyst. Tendensen ser ud til at brede sig som ringe i vandet.
Nu kan Scandinavian Cruise Center tilbyde stribevis af krydstogter i Middelhavet, en del i selve højsæsonen til lavpriser med fire forskellige Costa-skibe fra Venedig, Savona og Barcelona.
Det er hidtil usete priser for otte dage på de nye skibe, typisk til priser fra 3.200 kr. i en indvendig kabine til godt 4.000 kr. for udvendig og 5.300 for balkon I flere tilfælde under halv normal pris.
Scandinavian Cruise Center har også været ude at hente billige flybilletter, som tilbydes for 2.780 kr. fra København til destinationer i Italien og Spanien.
Men det sløve salg breder sig som ringe i vandet. Bella Vista Travel har et choktilbud på et af verdens bedste krydstogtskibe, Silversea, med al mulig luksus om bord og gastronomi i topklasse.
Det gælder et krydstogt på ni dage fra Lissabon til Monte Carlo for 14.995 kr. – eller 16.600 kr. under normalprisen. Bestilling senest i morgen er sikret den pris.