Styrket hotelomsætning

I første halvår 2011 har de Københavnske hoteller opnået 23,5% mere alene i værelsesomsætning eller hvad der svarer til 240 millioner kroner mere end i samme periode sidste år. Beregningerne, der er foretaget af Your Property Expert, er baseret på de seneste statistiske data fra Hotels.com Hotel Price Index 2011 og Danmarks Statistiks hotelbelægning januar – juni 2011

 

De københavnske 2-, 3- og 4-stjernede hoteller har i første halvår opnået højere værelsespriser end tilsvarende hoteller i Oslo og Stockholm. Kun når det gælder de 5-stjernede hoteller, er det ikke København men Oslo, der ligger i toppen.

 

Hotellerne i Stockholm har dog i perioden opnået de største procentvise stigninger, pænt fulgt af København, hvorimod Oslo for de 2-, 3- og 4-stjernede hoteller har oplevet et direkte fald i de opnåede værelsespriser set i forhold  til 1. Halvår 2010.

Skrevet af Flemming Juul