Succes for SJ i Danmark

SJ besluttede at satse stort på de danske togrejsende og øgede togdriften til og fra København fra 2 til 14 daglige afgange i starten af året. Efter første kvartal kan SJ konstatere, at flere og flere danske togrejsende vælger SJ når turen går hinsidan – især på de længere rejser mod Stockholm.

 

”Vi har vundet markedsandele i et transportmarked, der er i tilbagegang. Vi har en stigning i antallet af rejsende, der tager toget over Øresundsbron fra Danmark til Sverige, og 30% vælger at rejse med SJ på deres erhvervsrejser,” siger Mikael Hallberg, ansvarlig for SJs X2000 tog mellem København og Sverige.

 

En af grundende til SJs hurtige etablering i Danmark på Sverigestrafikken hænger nøje sammen med beslutningen om, at tilbyde erhvervsvenlige rejser. På SJs X2000-tog er der gratis internetadgang, god

mobildækning og madservering undervejs, hvilket gør det lettere at arbejde effektivt undervejs.

 

En anden grund til SJs succes blandt danskerne er den gunstige valutakurs.

 

SJs tog til Sverige fordeler sig dagligt på seks direkte X2000 tog til Stockholm og syv direkte tog til Göteborg, hvoraf tre er med X2000. Hertil kommer en forbindelse til og fra den sydsvenske by Växjö.

 

Skrevet af Flemming Juul