Sun-Air udvider Århus-Bromma

Sun-Air of Scandinavia, der opererer som British Airways, udvider fra 25. september med to afgange om ugen på den populære rute fra Århus Lufthavn til Bromma lufthavn blot et kvarters kørsel fra hjertet af den svenske hovedstad.

 

”Vi tilbyder det bedste produkt mellem Østjylland og den svenske hovedstad. Passagererne stiger ud af flyet i den lille centralt beliggende Bromma lufthavn, hvor man hurtigt kommer videre til sit forretningsmøde eller sit besøg i Stockholm,” siger Kristian Tvergaard, underdirektør i Sun-Air.  

 

I 17 år har passagererne nu kunnet flyve direkte fra Århus til Stockholm Bromma. I 1992 startede SUN-AIR ruten, og nu er den blevet endnu mere efterspurgt. Der bliver en ekstra afgang fredag morgen og søndag eftermiddag, hvilket betyder, at der nu er 11 ugentlige afgange på ruten.

Skrevet af Flemming Juul