Syv daglige afgange til Bangkok

1_9_Boeing_777ER_565x215_tcm233-803920Emirates åbner endnu en daglig flyvning mellem Dubai og Bangkok. Det er den syvende daglige afgang og flyves af en Boeing 777-300ER, der hjælper med at imødekomme den voksende efterspørgsel til Thailand.

Der flyves allerede fire gange dagligt med Airbus A380 og to gange med Boeing 777 på den populære rute og den nye flyvning gør Bangkok til en af Emirates mest populære ruter på lige fod med Kuwait og Doha. Med 49 afgange ugentligt vil Emirates øge kapaciteten med ekstra 2.520 sæder og op til 134 tons last om ugen mellem Bangkok og Dubai.

Fra 1. juli vil den nye afgang afgå fra Dubai klokken 19.50 og ankomme til Suvarnabhumi internationale lufthavn i Bangkok klokken 05.10 den følgende dag. Returrejsen afgår fra Bangkok klokken 06.35 og er i Dubai klokken 09.50.