Tæt på udsolgt på USA-standen i Herning

Med deltagelse fra Californien, Florida og nu også New York har feriemessen i Herning – hvor USA er partnerland – de tre største turistmagneter i USA på plads. Udover de tre delstater deltager bl.a. også Oregon på USA’s vestkyst i feriemessen. Det samme gør De amerikanske Jomfruøer

 

På USA-standen i Herning er der også flyselskaber som Air Canada, Air France KLM, Icelandair og Virgin Atlantic. Det forventes også at Continental United vil deltage. Der er endnu ingen tilmelding fra andre store aktører på USA som British Airways, Lufthansa og SAS.

 

USA-standen i Herning har i alt ca. 25 udstillere, herunder flere rejsebureauer.

 

Messecenter Herning meddelte denne uge, at Ferie for Alle 2011 bliver større end nogensinde. Faktisk tegner messen til at overgå sidste års rekord med 911 udstillere, når den afvikles 25-27. februar.

 

 

Skrevet af redaktionen