Tag bussen til New York om få timer

SAS er på vingerne igen. Men indtil videre kun for langdistanceruterne fra USA. Det så en overgang ud til, at også Tokio-ruten skulle blive åbnet til Stockholm, mens Københavns Lufthavn forbliver lukket. Det måtte opgives igen, da noget af ruten igen blev lukket.Få timer før busafgang kl. 1 i nat fik passagererne besked om at møde i lufthavnen, hvor busserne ventede med kurs mod Oslo og derfra i formiddag til New York, hvis planen holder, hvilket det til morgen ser ud til, at den gør.

Her til morgen kom endnu nogle busser af sted med passagerer ved 6-tiden. De satte kursen mod Oslo for at komme videre med flyet til Chicago i aften.

 

Ankomne passagerer fra USA kører i busser til København og Gøteborg.

 

I aftes forlød det, at kun Gardermoen i Oslo vil holde åbent, men nu ser det ud til, at Arlanda i Stockholm også er åbent for fly mod vest, mens der fortsat er lukket østpå.

 

SAS har aflyst samtlige fly fra København i dag. Men nu vil SAS også deltage i den række af skeptikere, som er begyndt at tvivle på, hvor meget askesky, der overhovedet er, og om den i det hele taget udgør nogen fare for flytrafikken.

 

Skrevet af Ejvind Olesen