Mange benytter mobildata på ferien. (Foto: 3 | PR)

Teleselskab: Kunder satte roaming-rekord i uge 27

Roamingtallene fra teleselskabet 3 viser, at et stigende antal kunder nu atter rejser oven på flere år med COVID-19.

De seneste år har danskerne fortrinsvis holdt ferie her til lands, da rejserestriktioner og grænselukninger i vidt omfang har vanskeliggjort de traditionelle sommerferierejser til destinationer i udlandet.

I år er verden dog igen åbnet op, og det kan blandt andet mærkes hos teleselskabet 3. Der kan følge rejseaktiviteten via kundernes roaming, hvilket et udtryk som benyttes til at beskrive, at en mobiltelefon benyttes på et andet end det oprindelige netværk.

Hos 3 holder man særligt øje med aktiviteten hos de kunder, som gør brug af abonnementet, der kaldes 3LikeHome, da dette giver mulighed for at benytte det medfølgende mobildata såvel herhjemme som på en række destinationer i udlandet.

Tyrkiet vinder frem
I uge 27 blev der slået rekord i antallet af 3-kunder, der benytter mobiltelefonen fra store feriedestinationer. I sidste uge var der nemlig flere af teleselskabets kunder, der roamede fra Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien end i den samme uge de seneste fire år, lyder det i en pressemeddelelse.

Tallene fra teleselskaber viser desuden, at Tyrkiet bliver et mere og mere populært rejsemål blandt selskabets kunder. Tyrkiet blev tilføjet listen af lande, der er omfattet af 3LikeHome i maj 2018, og nåede sit hidtidige højdepunkt for uge 27 i år.

I den foregående uge steg antallet af 3-kunder, der gjorde brug af deres abonnnement i Tyrkiet nemlig med 41 procent, hvis man sammenligner med uge 27 i 2019, som var det seneste normale år, inden COVID-19 for en tid blev en fast del af hverdagen.

Mere end tidoblet
Billedet var nogenlunde det samme i uge 26, da 3 her kunne se, at der var stor data-aktivitet blandt selskabets abonnenter i blandt andet Tyskland, Italien og Spanien. Det fortalte Jesper Bennike, som er kommerciel direktør hos 3.

”Antallet af 3-kunder, der har roamet i Italien og Spanien er næsten tidoblet i forhold til år 2020, hvor coronapandemien lukkede store dele af Europa og resten af verden. Samtidig er antallet af 3-kunder i Tyskland næsten fordoblet i forhold til sommeren 2020.”

Derudover var der i uge 26 i år flere 3-kunder i USA sammenlignet med samme uge i 2019, ligesom at antallet af 3-kunder, der benyttede telefonen i Thailand, var mere end tidoblet i forhold til sidste år og nærmer sig 2019-niveauet.

Relaterede artikler: 

Big Data skal øge dansk turismes konkurrencekraft

Teleselskab: Dansk rejselyst igen på 2019-niveau

Mobilen kan give chokregninger på udlandsrejser