Tidligere SAS-boss afviser nyt topjob

Under hans fireårige ledelse var SAS ekstremt hårdt presset og farligt nær på en konkurs. I dag sidder han i bestyrelsen for den belgiske levnedsmiddelkæde Delhaize, bor i Schweiz, men har ingen planer om at påtage sig et topchef-job igen.

 

”Nej, jeg har fået nok, når det gælder hårdt arbejde og medie-overvågning. For første gang i mit liv har jeg frihed og kan nogenlunde selv bestemme, hvad jeg vil gøre privat og på jobbet. Jeg styrer selv min kalender, hvilket jeg ikke har kunnet i 35 år”, siger han i et interview med SvD Näringsliv.

 

”Jeg tror at topchefer skal vænne sig til et endnu hårdere pres. Det er hårdt på toppen og det har man betalt for som adm. direktør. For mig har løb været min redning og er det stadig. Jeg har løbet tre maratonløb i New York og Stockholm. Samtidig har jeg en familie som støtter, og det er vigtigt. Men at have krop og sjæl i trim er vigtigt hvis man skal klare sig i erhvervslivet”.

 

Mats Jansson nævner Magnus Yngen, tidligere adm. direktør på Husqvarna, som et andet eksempel på en topchef, som måtte stå af på grund af for hårdt arbejdspres. Han måtte sidste sommer sygemelde sig på grund af udmattelse og blev siden fyret.

 

”Det er hårdt. Man skal lytte til kroppens egne signaler om man kan klare denne type af hårdt arbejde, især hvis det er et selskab, som overvåges tæt af medierne”, siger Mats Jansson.

 

Skrevet af Flemming Juul