Tiger angriber turist i Nepal

by AnimalsW.com

TURISME: Det er ikke ufarligt at være på safari i nepalesiske nationalparker.

Lille Nepal ligger klemt inde mellem to af verdens folkerigeste stater, nemlig Kina og Indien. Det har naturligvis sat sit præg på det smukke land og den venlige befolkning, men ikke sådan, at det har ændret kulturen.

Hvad dyrelivet angår er det meget spredt, men skal man opleve vilde dyr, går turen i reglen mod syd ned mod den indiske grænse, og netop her gik det galt forleden i en af de store nationalparker.

En ung hollandsk turist, 33, var på safari tur med lokal guide i parken, hvor der er ca. 70 tigre, som netop er med til at gøre parken til et af de mest populære turistmål.

Normalt går det meget fredeligt til, men hollænderen blev angrebet af en tiger og flygtede op i et træ. Guiden kom ikke væk og blev såret, men ikke mere end han et par timer senere vendte tilbage med hjælp.

På det tidspunkt vogtede tigeren stadig for foden af træet og forsøgte flere gange at komme op. I området ligger også luksushotellet med det sigende navn Tiger Top, som til gengæld er så højt placeret, at det er risikofrit at være gæst.

Guiden blev indlagt på hospital, mens den hollandske turist slap uskadt videre på sin Nepal-tur.