Tivoli udvider for 400 mio. kr.

Til højre den nuværende Nimb-bygning, i midten Hard Rock Cafe og til venstre Tivolis hovedindgang. Foto: Preben Pathuel.

Til højre den nuværende Nimb-bygning, i midten Hard Rock Cafe og til venstre Tivolis hovedindgang. Foto: Preben Pathuel.

HOTELLER: I år forventer Tivoli at få tilladelse fra Københavns Kommune så forlystelsesparken kan bygge et nyt hjørne mellem Nimb-hotellet og hovedindgangen. Nybygningen betyder farvel til Hard Rock Cafe, der rykker til Rådhuspladsen, og at Nimb-hotellet vokser med 23 værelser fra de nuværende 17.

”Tivoli vil bruge 400 mio. kr. på en storstilet udvidelse”, siger adm. direktør Lars Liebst til standby.dk. ”Forøgelsen vil bl.a. betyde, at Tivolis eksklusive Nimb-hotel vokser fra sine nuværende 17 til 40 værelser. De nye hotelværelser kommer i den planlagte udbygning i hjørnet fra Nimb-hotellet via Hard Rock Cafe til Tivolis hovedindgang. Den tre-etagers høje ejendom skal have hotelværelser i 2. og 3. etage – og butikker og restauranter i stueetagen”, siger Lars Liebst.

”Jo flere eksklusive hoteller København får, jo større bliver Københavns tiltrækningskraft,” siger Tivoli-direktøren, der kun er positiv overfor Illums planer om også at skabe et eksklusivt hotel.