Ved samme lejlighed udtaler EUs forbrugerkommisær Meglena Kuneva ros til Ryanair, easyJet, Wizzair og Austrian Airlines for at have styrket klarheden med hensyn til selskabernes priser på deres respektive web-sites.
Udtalelserne kommer som en opfølgning på en grundig gennemgang af 400 web-sites i 2007, hvor der var problemer med 137 af siderne, hvoraf de 115 blev rettet. I marts i år blev der gennemført et check af 67 førende flyselskaber indenfor EU, hvor omkring et dusin stadig er problematiske.
52 af de 67 sites var enten helt i orden, eller blev bragt i orden efter en henvendelse fra EU. Blandt de 16 flyselskaber, hvis web-sites var helt i orden ved martsundersøgelsen var SAS, bmi, Virgin Atlantic og Austrian, som desuden har givet tilsagn om at fastholde deres top-niveau.