Travelmarket.dk og CPH i samarbejde

Sidste år tog lufthavnens hjemmeside imod 8 millioner besøg fra informationssøgende og rejselystne danskere og sydsvenskere. Nu udvides tjenesterne på cph.dk ved integrationen af rejsesøgemaskiner fra Travelmarket.dk.

Det gør det muligt på lufthavnens hjemmeside at finde rejser fra ruteflyselskaber og charterselskaber samt rejsetilbud fra en lang række danske rejsebureauer, der benytter Københavns Lufthavn.

"Samarbejdet styrker distributionen af rejser hos lufthavnens kunder blandt flyselskaber og rejsearrangører. Samtidig skaber det et bedre overblik over rejsemulighederne for de over 22 millioner passagerer," siger salgsdirektør Carsten Nørland fra CPH.

Skrevet af Flemming Juul