TUI vil klimakompensere kuldioxid-udslippet fra gæsters rejser på 2.000 flyafgange og over 200 TUI-hoteller. Pressefoto: TUI.

TUI klimakompenserer kundernes rejser

Fra 1. maj klimakompenserer TUI nordiske kunder, som rejser med TUI’s flyselskab eller bor på dets hoteller. ”Min vision er, at vi skal være klimaneutrale i 2030,” siger TUI’s nordiske direktør.

Kuldioxid-udslippet fra TUI-gæsternes rejser kompenseres ved at samme mængde udslip mindskes et andet sted. Sammenlagt kompenseres 2.000 årlige flyafgange og ophold på over 200 hoteller. TUI er ifølge egne oplysninger det første store danske rejseselskab til at klimakompensere.

Kompensationen gælder samtlige nordiske kunder og sker ifølge TUI uden ekstra omkostning. TUI-kunder kan se, hvilke hoteller og afgange som kompenseres, og dermed aktivt vælge mellem over 2.000 flyafgange og 200 hoteller for en mere bæredygtig rejse.

”Vi har i mange år arbejdet med at mindske vores påvirkning på klimaet og nu tager vi næste skridt. Det er en stor investering for at sikre at vores kunder kan føle, at de kan fortsætte med at rejse,” siger Alexander Huber, direktør for TUI i Norden og tilføjer:

”Samme mængde kuldioxid som TUI-flyet og TUI-hotellet slipper ud, sørger vi for at reducere et andet sted i verden, hvor det er lettere at reducere udslippet. Vores kunder vil rejse mere bæredygtigt. Dette er et yderligere skridt i den retning.”

Vedvarende energi i Indien, Thailand og Vietnam
TUI har valgt South Pole1 som partner til at støtte projekter inden for rammerne for FN’s Clean Development Mechanism (CDM), en ramme defineret under Kyoto-protokollen.

De TUI-støttede projekter genererer energi fra sol, vind, vand og biogas i Indien, Thailand og Vietnam – regioner hvor fossil energi som kulkraft anvendes, hvilket medfører høje udslip af drivhusgasser. Men hvor man nu med penge fra klimakompensation investerer i genanvendelig energi og reducerer udslip.

”I mange lande er turismen en vigtig indkomstkilde. Vores kunder vil fortsætte med at tage på ferie, og vi må arbejde på at finde smartere måder at rejse på, og udvikle mere effektive løsninger for fremtiden,” siger den nordiske TUI-direktør, Alexander Huber.

Relaterede artikler:

Spies forudser nulvækst for dansk charter

Hotelkæde kan spare 200 millioner liter vand

Mange lavede aprilsnar i rejsebranchen