Tyrkiet Eksperten svarer igen

Danmark har fået et nyt tyrkisk charterrejsebureau. Men Detur er kommet meget uheldigt fra start – først skrev Detur, at det var medlem af RID, Rejsearrangører i Danmark, uden at være det.

 

Alligevel stjal Detur kontrakttekster fra RID-medlemmers hjemmeside – og dets salgschef, Niels Kiel Nielsen, sagde i den forbindelse:

”Vi er ikke det nye Tyrkiet Eksperten, vi forsøger at holde vores sti ren. Vi vil ikke sammenlignes med Tyrkiet Eksperten, som der har været megen kritik af i medierne.”

 
I en kommentar til Niels Kiels udtalelser, siger Morten Ravn, kommunikationschef i Scanway/Tyrkiet Eksperten:

”Vi byder Detur velkommen på det danske marked, men opfordrer dem til tale pænt om deres kolleger. Frem for at kritisere et andet selskab (Tyrkiet Eksperten, red), med årligt 120.000 gæster, virker det som om, at Detur har rigeligt at gøre med at koncentrere sig om deres egen forretning, når de ikke engang kan blive enige med sig selv, om de er medlemmer af RID eller ej.”

 

 

Skrevet af Henrik Baumgarten