I det nye år får det statslige tyske turistråd, DZT, rejsebureauet Kuoni Tumlare, det interaktive Deutschlandmuseum Berlin og juledekorationsspecialisten Käthe Wohlfahrt som nye medlemmer.
Med de nye medlemmer får DZT – Deutsche Zentrale für Tourismus – en endnu bredere vifte af tilbud til at tiltrække internationale gæster, oplyser DZT i en pressemeddelelse.
Kuoni Tumlare har ekspertise i skræddersyede rejser, der kan tilbyde turister unikke oplevelser i Tyskland. Deutschlandmuseum Berlin, der på en innovativ måde formidler tysk historie, tilføjer en kulturel dimension til Tysklands turismetilbud. Og Käthe Wohlfahrt inviterer turister til at opleve den magiske tyske juletid.
DZT har nu i alt 63 medlemmer, herunder turismemarkedsføringsorganisationerne i de 16 tyske delstater, 32 virksomheder og 15 selskaber, foreninger og markedsføringsorganisationer. Derudover støtter 16 sponsorer DZT’s globale salgs- og marketingnetværk.
En professionel platform
Petra Hedorfer, administrerende direktør for DZT, siger i pressemeddelelsen:
”Gennem DZT-medlemskab tilbyder vi mellemstore virksomheder i den tyske turistindustri en professionel platform til markedsføring af deres produkter på vigtige kildemarkeder rundt om i verden. Samtidig repræsenterer vores medlemmer de høje kvalitetskrav for turismeudbuddet i Tyskland. Sammen støtter vi positioneringen af Tyskland som en kvalitetsrejsedestination i den internationale konkurrence om at tiltrække udenlandske turister.”
Destination Management-virksomheden Kuoni Tumlare har over 1.500 medarbejdere i 33 lande verden over. Sammen med tjenesteudbydere arrangerer Kuoni Tumlare for eksempel indkvartering, transfers, guider, restauranter og catering indenfor rundrejser, uddannelsesrejser, møder, incentives, konferencer og skræddersyede ture.
Udforsker Tysklands historie
Om Deutschlandmuseum i Berlin, der åbnede i juni 2023, står der i pressemeddelelsen, at museet byder på en innovativ og interaktiv måde at opleve tysk historie. Gennem interaktive udstillinger og digitale oplevelser kan besøgende lære om Tysklands rolle i verdenskrigene til landets kulturelle arv.
Robert Rückel, administrerende direktør for Deutschlandmuseum, siger i pressemeddelelsen: ”Vores museum i Berlin er det perfekte sted for alle, der ønsker at lære tysk historie på en sjov og engagerende måde. Sammen med DZT ønsker vi at bringe internationale gæster tættere på tysk historie.”
Det tredje nye DZT-medlem er virksomheden Käthe Wohlfahrt, der har specialiseret sig i salg af traditionelle juledekorationer og gaver. Virksomheden har en stor specialbutik i den gamle bydel i Rothenburg ob der Tauber. Käthe Wohlfahrt har desuden filialer i Nürnberg, Bamberg, Oberammergau, Berlin, Heidelberg og Rüdesheim.
I øvrigt er top fem af blandt de i alt 16 tyske delstater med flest danske overnatninger: Slesvig-Holsten, Berlin, Niedersachsen (delstaten syd for Hamborg med blandt andet Harzen), Hamborg og Bayern.
Relaterede artikler:
Tysk delstat fastholder førsteplads hos danskerne