Ukraine Airlines under voldsomt pres

Fluggesellschaft Aerosvit Airlines in der UkraineLUFTFART: Den politiske krise det sidste års tid har gjort, at 25 procent af trafikken er forsvundet, og nu følger voldsomme nedskæringer af såvel lokale som internationale ruter. Flere fly sættes til salg.

Situationen for Ukraine Airlines er alvorlig. Ved AEA’s møde forleden blandt Europas luftfartsledere sagde selskabets adm. direktør Yuri Miroshnikov: ”Vi kan få det meget svært i vinter, hvis vi ikke får hjælp. Vi beder ikke om statsstøtte, men fornuftige kreditmuligheder i en trængt situation efter den voldsomme politiske uro i vort land. Men vi har svært ved at få hjælp fra bankerne.”

Miroshnikov forudser, at 25 procent af trafikken forsvinder, og at man må skille sig af med flere fly, blandt andet syv leasede. Det er allerede besluttet at lukke ruterne fra Kiev til Madrid og Düsseldorf samt syv ruter til russiske byer. Det er især et problem i vinter, og man håber på bedre muligheder til foråret.

Sidste sommer åbnede en international rute fra Kiev til JFK i New York. Den har været vældig populær, men må reducere fra fem til tre flyvninger om ugen.

En stribe fyringer såvel i fly som på landjorden er i vente, hvis der ikke kommer midlertidig økonomisk hjælp i nærmeste fremtid.