Værelser til samme pris som i 2004

Det betyder, at et hotelværelse i gennemsnit koster det samme, som det gjorde i 2004, viser Hotels.com’s seneste Hotel Price Index (HPI®). Den gennemsnitlige pris steg med 2% verden over i 2010. Det var første gang, de steg fra år til år siden 2007. I 2009 faldt priserne med 13%. Derfor er de gennemsnitlige hotelpriser, stadigvæk på niveau med priserne i 2004 på globalt plan.

 

I første halvdel af 2010 var priserne i alle regioner enten faldet eller uændrede, men ved udgangen af 2010 var gennemsnitspriserne i Latinamerika og Caribien steget med 1% sammenlignet med 2009, og i USA var priserne steget med 2%. Til gengæld var der ingen ændringer i priserne i Europa.

 Asien var eneste region, der oplevede fald i priserne i 2010 sammenlignet med 2009. Her faldt priserne for et hotelværelse med 2% i 2010. Alligevel var den gennemsnitlige pris for et hotelværelse i Asien 15% højere, end da Hotel Price Index (HPI®) begyndte i 2004.

Skrevet af Flemming Juul