Vintervejret hård ved ferieudstilling

Enkelte kom til ferieudstillingen i Bella Center på langrendski, andre der ville tage tog og metro kom med store forsinkelser, eller blev hjemme. Det samme gjaldt de mange, der normalt kommer fra sjællandske byer mod syd og vest.

 

Centret var gemt i snevejr både lørdag formiddag og ikke mindst søndag formiddag. På den baggrund var det forståeligt – men naturligvis skuffende – at der var 10.000 færre gennem tælleapparaterne. Nærmere betegnet 32.502 mod godt 42.000 i fjor.

 

"Med sådan et vintervejr kan vi godt være tilfredse, og det var rigtig mange udstillere også, " siger projektleder Margit Geil.

Skrevet af Ejvind Olesen