Virgin Atlantic, der har over 30 oversøiske destinationer, har fået svenske Johnny Gardsäter som ny skandinavisk salgschef.
Johnny Gardsäter har gennem sine 25 år i rejsebranchen arbejdet med flyselskaber, som US Airways, Jet Airways og Delta Air Lines. Sidstnævnte har netop købt de 49% af Virgin Atlantic som Singapore Airlines hidtil har ejet. I øvrigt er Johnny Gardsäter også formand for den svenske Discover America-komite.
I sit virke som nordisk salgschef for Virgin Atlantic ansættes Johnny Gardsäter af GSA-selskabet “Our Man in Scandinavia” og skal referere til Malcolm Aldcroft – nordisk salgschef for Virgin Atlantic fra hovedkvarteret ved London.
Om baggrunden for atter at få en skandinavisk salgschef, siger Janice Scott, direktør for selskabets salg i Europa: ”Vores salg fortsætter med at stige på det nordiske marked – derfor er vi glade for at få Johnny ombord med hans store erfarenhed og viden om det skandinaviske marked.”
Virgin Atlantic har over 30 oversøiske destinationer fra primært London-lufthavnene Heathrow og Gatwick til Afrika, Mellemøsten, Nordamerika, Caribien og Fjernøsten – herunder Australien.
Indtil marts 2011 var Virgin Atlantic repræsenteret i Norden af det velrenommerede GSA-bureau ATM, Airline & Travel Marketing. ATM repræsenterer fra sit hovedkontor i København også Air Canada, South African Airways og Cathay Pacific i Norden.
Virgin Atlantic har i øvrigt hjemmeside til rejsebranchen: vsflyinghub.com
Mens Virgin Atlantic hidtil kun har fløjet langruter, begynder selskaber fra næste måned at flyve mellem England og Skotland – London og Edinburgh/Aberdeen