Vores hotel får mange tæsk

Nu går beboere og erhvervsdrivende, herunder hotellerne sammen om at få ryddet op i gaderne. Det drejer sig om Vesterbro. Således siger Sandra Plesner Weinert fra Hotel Guldsmeden i Helgolandsgade i København til BT.

 

"Nogle turister ankommer til hotellet, men så vil de ikke bo her, når de ser forholdene i kvarteret. De fortæller, at de ikke kan fatte, at der ikke bliver grebet ind over for den ufortyndede elendighed, der udspiller sig i gaderne.

 

Vores hotel får desværre ret mange tæsk på grund af beliggenheden og alle de kvinder, der står i gaderne. Det er ubehageligt at komme hertil og blive revet i armen af en prostitueret."

 

Skrevet af redaktionen