Direktørrokade i hotelkæde

Fra næste måned får to af de ni hoteller i Arp-Hansen Hotel Group nye direktører – og kæden udnævner direktør for sit største hotel.



41-årige Lars Pallisgaard (foto) skal stå i spidsen for koncernens nyeste og største hotel, det 510 værelser Wakeup Copenhagen, som åbner til september ved Kalvebod Brygge i København.



Lars Pallisgaard, der har været hos Arp-Hansen i otte år, er i dag chef for kædens Grand Hotel.



Jacob Brammer overtager direktørstolen på Grand Hotel på Vesterbrogade. 36-årige Jacob Brammer kom til Arp-Hansen i 2003 og er i dag chef for kædens mindste hotel, Hotel Opera. Tidligere har han været Key Account Manager i Arp-Hansens salgsafdeling.



Robert Thomsen bliver ny direktør for Hotel Opera. Han er 28 år og har de seneste år været hotelchef på kædens nok mest charmerende hotel, 71 Nyhavn Hotel.



Arp-Hansen er største hoteloperatør i København med foreløbig ni hoteller og 1.719 værelser.

Med åbningen af 2-stjernede Hotel Wake Up til efteråret får kæden endnu 510 værelser i sit kommende store kompleks. Det får næste år udover et stort kongrescenter også et Tivoli Hotel med 402 værelser.



På landsplan er Scandic største hotelkæde med 23 hoteller.





HB


Skrevet af