Piloterne stævner SAS

Dansk Pilotforening har allerede stævnet SAS ved den svenske arbejdsdomstol, og nu optrapper foreningen konflikten ved at stævne flyselskabet ved de danske domstole.

En beslutning, der blev truffet ved foreningens bestyrelsesmøde onsdag. Piloternes advokat vil nu udtage stævning mod SAS med den begrundelse, at de mener, at SAS har overtrådt den danske lov om virksomhedsoverdragelse ved at flytte piloterne fra det skandinaviske konsortium til de nationale selskaber.

Ifølge Mogens Holgaard, formand for Dansk Pilotforening, er overdragelsen ulovlig og derfor ugyldig.

(Jyllands-Posten 9. marts 2006)

Skrevet af