101 historier om Margueritruten

220px-Margueritrute-skiltForlaget Legind har udgivet en bog med 101 historier fra lokaliteter på Margueritruten. Bogen er skrevet af Jørgen Hansen, der i sin tid stod for tilrettelæggelsen af ruten gennem hele landet.

Margueritruten har næsten 25 år på bagen og er blevet en fast bestanddel af mange turisters ture rundt i Danmark. Den blev indviet af dronning Margrethe I i 1991 efter samarbejde mellem Vejdirektoratet og Turismens Fællesråd. Ruten er 3.600 km og fører ad naturskønne veje forbi 1.000 seværdigheder.

Manden bag ruten var daværende direktør i Turismens Fællesråd, Jørgen Hansen, og han har nu fundet 101 små historier, der alle på den eller den anden måde handler om et sted, som man kan besøge, når man er undervejs på Margueritruten.

I bogen kan man eksempelvis læse om ”Danmarks dåbsattest” i Jelling, om det gode skib ”Margrethe I” på Viborgsøerne, om H. C. Andersen på sneglejagt på Lerchenborg og om de brave kvinder på slottet Brahetrolleborg på Fyn.