Nøgenbilleder led i lufthavnskontrol

Heathrow Lufthavn kører for øjeblikket en forsøgsordning med røntgenbilleder af passagererne. De detaljerede sort/hvid-nøgenbilleder skal afsløre bl.a. våben under passagerernes tøj. Forsøget går ud på, at tilfældigt udvalgte passagerer bliver spurgt, om de vil prøve den nye form for sikkerhedstjek, og af de passagerer, der var med på idéen, var 98 pct. tilfredse.
Til gengæld er den britiske menneskerettighedsorganisation Liberty ikke tilfredse, men snarere oprørte og betegner den nye form for sikkerhedstjek som uberettiget og påtrængende.
Der tages dog hensyn til passagerer, der føler sig krænkede af maskinen, ved at personen, der betjener maskinen, er af samme køn som passageren, fotograf og passager vil ikke komme til at se hinanden og billederne gemmes ikke.
I USA har man også kig på den nye form for sikkerhedstjek af flypassagerer.
(Politiken, 24/11)

Skrevet af