13. marts 2020 – En dag, der ændrede alt

AKTUEL KOMMENTAR: I dag er det fem år siden UM frarådede alle ikke-nødvendige rejser. ”Rejsevejledningen gik i orange, rejsebranchen i sort,” skriver RID-direktør Henrik Specht og spørger: Hvad lærte vi af pandemien?

Af Henrik Specht, direktør, Rejsearrangører i Danmark, (RID)

For præcis fem år siden i dag fik rejse- og luftfartsbranchen den forfærdelige besked, at Udenrigsministeriet grundet COVID-19 frarådede alle ikke-nødvendige rejser til hele verden. En fraråden, der i første omgang varede i en måned.

Udenrigsministeriets udmelding betød, at et stort antal danskere, som med stor forventning havde frem til en ferie i udlandet, måtte se deres ferieplaner blive hældt ned ad brættet.

Det blev samtidig meddelt, at danskere, som var på ferie i udlandet, skulle komme hjem ”hurtigst muligt.” En udtalelse, som skyldtes frygten for, at de rejsende ellers kunne risikere at blive tilbageholdt på rejsemålene grundet restriktioner i transportmulighederne.

Rejsevejledningen gik i orange, rejsebranchen i sort

Kaos
Da rejsevejledningen gik i orange, stod rejsebranchen pludselig midt i et kaos, som næsten mindede om en evakuering. Heldigvis modificerede Udenrigsministeriet samme dag udmeldingen til, at danskere i udlandet skulle rejse hjem, ”så snart det var muligt, men i god ro og orden og i tæt dialog med dit rejsebureau.”

Meddelelsen vendte alligevel med et slag op og ned på hverdagen i rejsebranchen. Tusinder af kunder skulle kontaktes og informeres om, at deres rejse alligevel ikke blev til noget. Og alle gæster på rejsemålene skulle orienteres om, at rejsebureauet nok skulle sørge for, at de kom hjem i god ro og orden.

Alle de rejsende, hvis rejse blev annulleret, skulle have deres penge tilbage. En opgave, som var ualmindelig udfordrende for en branche, som er afhængig af et stabilt cash-flow. Det siger sig selv, at det er svært at imødekomme et massivt tilbagebetalingskrav, når der ikke kommer penge over skranken den anden vej. Og når en stor del af kundernes indbetalinger allerede var sendt videre til samarbejdspartnere på fly- og hotelsiden.

Værst var det nok, da statsministeren…
Dagens nedlukning var starten på halvandet års mareridt for rejsebranchen, hvor det enten ikke var muligt at rejse til udlandet, eller at adgangen hertil var stærkt begrænset.

Værst var det nok, da statsministeren den 29. maj 2020 orienterede om, at rejser til udlandet blev frarådet frem til 31. august.

På det tidspunkt var der allerede solgt op mod 250.000 rejser til juni, juli og august. Den periode, hvor rejsebranchen typisk tjener sine penge.

Udmeldingen betød, at alle disse rejser måtte annulleres, og alle indbetalinger refunderes til kunderne. Det var en travl periode for rejsearrangørerne. Desværre ikke med at sælge rejser men med at refundere rejser. Hvis rejsebranchen ikke i forvejen var i knæ, var denne udmelding for mange arrangører nærmest fatal.

Med til billedet hører, at de tre måneders fraråden blev ophævet mindre end tre uger efter udmeldingen. En noget overraskende ændring og på et tidspunkt, hvor de mange sommerrejser allerede var annulleret; forudbetalingerne tilbagebetalt og danskerne i vidt omfang havde disponeret deres sommerferie med andre aktiviteter.

En hjælpende hånd fra politikerne
Midt i stormen mødte vi heldigvis fra politisk hold en betydelig forståelse for rejsebranchens situation. Man var på Christiansborg klar over, at rejsebranchen var en af de brancher, som blev ramt først, ramt hårdest og ramt længst.

Allerede den 19. marts 2020 blev der stillet en statsgaranti i form af et likviditetstilskud på 1,5 milliarder kroner, som skulle give arrangørerne mulighed for at optage coronalån via Rejsegarantifonden.

Siden blev der godkendt et tilskud på 600 millioner kroner til Rejsegarantifondens kasse for ekstraordinære situationer samt et tilskud til Rejsegarantifonden på 125 millioner kroner til konsolidering af fondens finansielle beredskab.

Tæt samarbejde mellem DRF og RID
I denne periode var samarbejdet mellem de to brancheforeninger, DRF og RID, tæt og fortræffeligt.

Opgaven var at skabe forståelse hos politikere og embedsmænd for rejsebranchens situation og støttebehov. Utallige var de møder, mails og oplæg, brancheforeningerne holdt og udarbejdede i forhold til primært Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet samt en række politikere på Christiansborg.

Om end rejsebranchen nok havde ønsket sig en anden udformning af støtte- og låneordningerne, var og er vi meget taknemmelige for den hjælp, vi fik i perioden.

Uden den havde det set helt anderledes ud, hvad angår branchens mulighed for at komme igennem krisen.

Det skal dog lige nævnes, at rejsebranchen fortsat og frem til 2026 bærer på en stor, rentebærende gæld, som skal finansieres over driften. Så vi mindes også på den måde til stadighed om tiden under COVID-19.

En forholdsvis hurtig tilbagevenden
Heldigvis kom rejseaktiviteten hurtigt tilbage, da de sidste coronarestriktioner blev ophævet i efteråret 2021. Allerede i 2022 mærkede store dele af rejsebranchen danskernes opsparende rejselyst.

Man havde været afskåret fra at bruge sin opsparing på rejser, så da verden atter blev åbnet, blev denne mulighed grebet af rigtig mange danskere. En ren ketchupeffekt eller ”tabasco-effekt”, som gode kolleger i branchen udtrykte det, var beviset på den genopblomstrede rejselyst.

Hvad har vi lært af coronaen?
Det er altid nemt i bagklogskabens ulideligt klare lys at se tilbage og pege fingre. Fejl kan dog næppe undgås, når hele verden pludselig mødes af en pandemi. Men vi har også lært af corona-tiden:

1) Tilpasningsevne: Når den altovervejende del af branchen kom igennem krisen, var det i høj grad fordi, den var hurtig til at tilpasse sig og hurtig til at reducere kapacitetsomkostningerne.

I vores branche knytter kapacitetsomkostninger sig i vidt omfang til medarbejdere. Så for mange arrangører var det en forfærdelig tid, hvor man måtte sige farvel til gode, dygtige og trofaste medarbejdere. Det betingede situationen desværre for at undgå, at en stor del af branchen ellers måtte dreje nøglen om.

2) Dialog: Et andet læringspunkt var vigtigheden af en hyppig og fortrolig dialog mellem branchens repræsentanter og relevante politikere og embedsmænd. Da bølgerne under coronaen gik højest, var vi nærmest i daglig kontakt med Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Christiansborg. Vores stemme blev hørt og forståelsen for branchens situation resulterede i de forskellige hjælpepakker, som via Rejsegarantifonden kom branchen til gavn.

3) Balancerede rammevilkår: Et tredje læringspunkt er nødvendigheden af at have en regulering af branchen, som giver meningsfulde rammevilkår, så branchen til stadighed kan udvikle sig.

Lad os håbe, at politikerne, både herhjemme og i EU, i forbindelse med den igangværende revision af pakkerejsedirektivet, vil bidrage til en rimelige balance mellem forbrugernes beskyttelsesbehov og branchens mulighed for at give de rejsende gode ferieoplevelser samt at drive en sund og lønsom virksomhed.