US Airways CEO skal i fængsel 24 timer

Doug Parker, administrerende direktør for US Airways skal 24 timer i
fængsel og betale en bøde på 1,646,25 dollars. Straffen kommer efter
Doug Parker blev taget i spritkørsel efter en golfturnering i Phoenix,
nøjagtig på samme dag flyselskabet Delta forkastede et tilbud om at
blive købt af US Airways.
Doug Parker mente godt han kunne køre, men en test viste noget andet.
Direktøren har skriftligt undskyldt overfor både kunder og
medarbejdere, og bedyret at det aldrig skal ske igen. Han tilstod i
retten, selv om hans advokat var imod. Han skal nu underøges af en
læge, for at få fastslået om han er afhængig af spiritus.
“Doug ved godt, at han har lavet en alvorlig fejltagelse og
undskylder. Han vl nu opfylde rettens forpligtelser og koncentrere sig
om at lede US Airways, og fortsætte med at bygge det op til et
verdensklasse flyselskab,” siges det i en udtalelse fra flyselskabet.

Skrevet af