Flyselskaber vil bruge boardingkortet til reklame

Stigende brændstofpriser er lig faldende indtægter – og intet overskud at bruge på reklame. Så hvorfor ikke bruge det, der er lige ved hånden som reklamesøjle?



Det må være tanken bag Delta, Northwest, US Airways, United og Continentals nye idé til at tjene penge: De har indgået en aftale med firmaet Sojern, som fremover skal fylde boardingkortene med målrettede annoncer, baseret på destination og længde på opholdet.



Passagerer, der ønsker at spare på blækket, kan dog vælge, at printe billetten uden annoncer.



“Det er en rigtig god mulighed for at benytte sig af målrettede, personlige annoncer,” mener Duane Woerth, som er Sojern’s chef for forretningsudvikling – og i øvrigt tidligere leder af ”the Air Line Pilots Association”.



US Airways har allerede annoncer på de bakker, maden bliver serveret på og reklamebureauerne har desuden – med større og mindre held – satset på målrettede annoncer på f.eks. opkast-poser og skraldeposer.

Skrevet af