Verdens 10 mest risikable rejsebyer

Kingston på Jamaica, Rio de Janeiro i Brasilien og Sydafrikas Cape Town topper ifølge den engelske avis Daily Telegraph listen over verdens 10 farligste feriebyer. Avisen refererer til en analyse fra Mercer Human Resource Consulting. Firmaet har udeladt alle byer som har været påvirket af krig, politiske uroligheder, terrorisme, SARS osv., således at de udelukkende bedømmes på kriminalitet som kan ramme uheldige turister.



Chefen for turistrådet i Kapstaden, Rick Taylor, medgiver overfor avisen, at byen har et problem med kriminalitet, men tilføjer at det sjældent rammer turistområderne. “I de områder af byen, hvor turisterne typisk opholder sig, har vi masser af politi på gaderne og videoovervågning. Dette har fået kriminaliteten til at falde,” siger han.



De øvrige byer er ifølge listen i rækkefølge: Mexico City, Skt. Petersborg, Buenos Aires i Argentina, Bangkok, Washington D.C, Rom og Athen.

Skrevet af