Ingen af parterne ønsker rigtigt at sige noget om det, men det er en kendsgerning, at to store handlingkontrakter er i spil i Københavns Lufthavn her i foråret. Både Maersk Air og Sterling skal have kontrakterne med SAS Ground Service fornyet eller afviklet, og en afgørelse ventes inden for de næste fjorten dage.
Der er mere spænding om resultatet end tidligere på grund af konkurrenten Novias stærke udspil for tiden og erobringen af kontrakter fra Servisair på handling for KLM, Air France og Air Greenland for ganske nylig.
SAS Ground Handling har 2.700 ansatte. og de beskæftiger sig for 75 procent med egne SAS-flyvninger, men blandt de største af de resterende er Maersk Air og Sterling samt My Travel og Cimber Air og partnerne i Star Alliance.
Hvis det går galt for SAS-selskabet i konkurrencen om Maersk Air og Sterling, kan det betyde tab på mellem 100 og 200 arbejdspladser – til gengæld må der blive tale om en del ledige jobs hos Novia, hvis selskabet løber af med sejren.
Tagget med: Air France Air Greenland Cimber KLM Københavns Lufthavn SAS Star Alliance