AirBaltic, ifølge egne oplysninger Baltikums største flyselskab, lancerer nu forsikringen: Delayed Arrival Warranty.
For 100 kr. pr. flyvning kan selskabets gæster forsikre sig mod forsinkede ankomster. Undtaget er ekstreme omstændigheder som terrorisme, voldsomt uvejr og strejker.
Ved forsinket ankomst ud over 60 minutter får passageren en voucher, der giver næste rejse med selskabet uden beregning.
”Intet flyselskab kan have 100 % punktlighed, men det seneste halve år har AirBaltic bragt sin rettidighed op på over 90 procent til vores næsten 60 destinationer,” siger AirBaltics salgschef i Danmark, Jan Nielsen.
Til september får AirBaltic den russiske by Pskov, tæt på grænsen til Estland, som ny destination – ifølge AirBaltic er man eneste flyselskab i Vesteuropa med flyvning til Pskov. Også Warszawa og Frankfurt lander snart i selskabets rutenet.
Tagget med: airBaltic