Kommentaren/Spidsen

Når Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard kræver transportminister Flemming Hansens afgang er det alene en kommentar værd, fordi hendes parti er regeringens parlamentariske grundlag. Stemmer oppositionen og DF sammen for et mistillidsvotum må ministeren gå af. Det vil automatisk føre til regeringens samlede tilbagetræden og nyvalg.



Alene af den grund er Pia Kjærsgaards udtalelser varm luft alene rettet mod hendes egne vælgere – og de utilfredse i andre partier. Det har intet med virkelighedens politik at gøre.



Og i virkeligheden er den historie så ikke meget længere. Og dog. DF-formanden drejer kniven rundt i regeringens åbne sår.



Sommerens agurk har været sammenbrudene i lufthavne og den øvrige kollektive trafik.



Det har tusindvis af rejsende forståeligt været vrede over.



Og selv om såvel Københavns Lufthavn og DSB er privatiseret og derfor uden for ministerens direkte kontrol, har transportministeren ansvaret for, at lufthavne fungerer og tog kører til tiden og køreledninger ikke falder ned på stribe. Det er selvfølgelig ikke Flemming Hansens SKYLD. Men han har det politiske ANSVAR for, at det kan ske. Også selv om mange af fejlene åbenlyst er teknisk karakter, skyldes dårligt management i f.eks. CPH eller åbenlyst politisk forsømmelighed hos en lang række af Flemming Hansens forgængere som ministre.



Ulykkerne er kommet til ham det seneste halve år.



Skal transportministeren overleve politisk, er det nødvendigt at vise handlekraft dvs. tage politiske initiativer, fremlægge troværdige handlingsplaner og skaffe de fornødne bevillinger. Eftersommer og efterår skal derfor bruges til at udstråle politisk vitalitet – og det er ikke nemt for en politiker, der i sin omgangsform er venligheden selv og præget af et langt liv som detailhandler, hvor kunderne pr. definition altid har ret.



Men Flemming Hansen har et ikke uvæsentligt aktiv. Han er partileder Bendt Bendtsens nærmeste ven. De to trives sammen både i politik og på golfbanerne. Og Bendtsen vil gå langt for at holde ham på taburetten.



Når det er sagt, kører Hansen nok på sidste runde. Det er muligt, at han bliver helt til næste valg. Men så er det slut. Han genopstiller næppe i Vejle-kredsen.



Inden kan det imidlertid gå galt. Også fordi Fogh har et våben for at skabe politisk dynamik: en regeringsomdannelse. Den kan komme allerede til næste år, når halvdelen af valgperioden er gået.



Det bliver i hvert fald ikke lige nu. For så ville udskiftningerne – som bestemt alle ville forekomme meningsfyldte – se ud som om Pia Kjærsgaard bestemte ministerholdet. Det ville ingen statsminister kunne holde til

Skrevet af