23 nye fly til Thomas Cook Airlines

thomas cook ny bemalingFLYSELSKABER: Thomas Cook Group Airlines, der består af Spies’ flyselskab Thomas Cook Airlines Scandinavia, tyske Condor samt engelske og belgiske Thomas Cook Airlines, har netop fået leveret det første af 23 nye A321-fly fra Airbus.

Flyet blev leveret med gruppens nye bemaling med “The Sunny Heart” på halen. A321’eren skal flyve for Thomas Cook Airlines UK.

Flyet er bl.a. udstyret med nye wing-tip sharklets. De giver brændstofbesparelser på op til seks procent.

Thomas Cook Aircraft Scandinavia får til oktober og november næste år leveret to nye identiske A321-fly med plads til 212 passagerer. Flyene skal erstatte selskabets nuværende to A320-fly med 177 flystole.