Tror Matts Jasson på nisser !

”Strejker hører ikke hjemme i SAS anno 2007. Vi må have ro og stabilitet. SAS skal have harmoni med fagforeningerne og finde ny måde at samarbejde på. Et stop for strejkerne er altafgørende,” sagde Mats Jansson på onsdagens pressemøde i Stockholm.



Men SAS er ikke færdig med fyringer. ”Der bliver absolut flere fyringer – men endnu ved vi ikke hvor mange,” sagde SAS’ svenske finansdirektør, Gunilla Berg, på onsdagens pressemøde. Frem til midten af september gennemgår SAS nøje alle sine afdelinger.



SAS vil med sin nye strategiplan koncentrere sig om hjemmemarkedet, Nordeuropa – og vil navnlig udvide på Østeuropa. Det skal bl.a. ske via AirBaltic og Estonian.



Derfor og for at skaffe penge til 15-20 nye fly sælger SAS sælge sit spanske datterselskab, Spanair, og aktieposter i Air Greenland og British Midland.



”Skal SAS overleve som uafhængigt flyselskab, skal SAS have ro og stabilitet, og skaffe penge til ca. 20 nye fly på kort- og mellemdistance-ruterne,” sagde Mats Jansson på onsdagens pressemøde og sagde bagefter: ”Hvis ikke SAS er strejkefri indenfor to år er halvdelen af ansvaret mit, den anden halvdel fagforeningernes.”



Og SAS vil have mindst 50 % – gerne mere af AirBaltic og Estonian. ”AirBaltic og Estonian skal have samme service-koncept som SAS,” sagde Mats Jansson.



HB

Skrevet af