25 DSB-tog på værksted efter stormen

dsb stormskadeDen orkanagtige storm 28. oktober medførte skader på DSBs materiel for mindst fem millioner kroner.

”Vores umiddelbare opgørelse kort efter stormen viste merudgifter for DSB på fem millioner kroner, men vi kan godt ende omkring de 10 millioner, når den samlede regning er gjort op”, siger DSBs økonomidirektør Stig Pastwa ifølge dr.dk.

”Orkanen gav betydelige skader på både infrastruktur og tog, og situationen ser generelt ud til at være værre end ved stormen i 1999””.

Hos Banedanmark har man foreløbig gjort skaderne op til mellem fem og syv millioner kroner. Omkring 500 træer væltede ned over skinnerne, og det gik blandt andet ud over kørestrømsledninger, skinner og Lyngby Station, hvor taget fløj af og faldt ned på skinnerne.

Vejdirektoratet har opgjort skaderne på vejnettet til lidt under en million kroner. Her er blandt andet mange vejskilte væltet.