Kommentaren: Amputeret ministerium

Det bidrog til Carina Christensens karrierespring fra folketingsmedlem til forbruger- og familieminister, at hun var valgt på Fyn, havde selvstændig virksomhed og havde gjort hele karrieren i partiet med. Hun havde arvet partiets Fåborgkreds fra Bendt Bendtsen og kom i Folketinget i slipstrømmen efter hans eget fornemme valg. Hun var driftsikker, uden den store gennemslagskraft og uden besværlige tanker til at forstyrre den konservative genopretningsstrategi.



Med andre ord: drømmen for enhver partileder, der først og fremmest vil undgå uro.



Hun fik uriasposten, da Lars Barfoed blev fældet af Dansk Folkeparti, og blev den tredje konservative minister på en taburet, der fra starten var en misforståelse. Familiedelen var uden reelt indhold. Lovgivningen lå andre steder. Og forbrugerdelen druknede i fødevarekontrol og råddent kød i frysediskene.



Alle de andre forbrugeranliggender, blandt andet rejsebranchen, blev ”venstrehåndsarbejde.” Det varede urimeligt længe, før hun blot havde tid til en snak med DRF og andre organisationer på området.



Så det lå i kortene, at symbolministeriet måtte lukke, men hvad med ministeren? Hun havde jo ikke gjort noget. I dobbelt betydning. Skulle hun have sin karriere afsluttet blot for at fordi hendes ministerium ikke havde kunnet stå distancen.

Ingenlunde.



Hendes stjerne hos partileder Bendtsen var stadig høj. Blandt andet demonstreret, da partiformandens nærmeste politiske allierede, Flemming Hansen, foretrak de evige golfbaner frem for Christiansborg.



Carina Christensen arvede først skotøjshandlerens sikre konservative Vejle kreds og fik et bestemt godt valg.



Vagtskiftet var fuldbragt, da ministerlisten blev offentliggjort.



Den tidligere forbrugerminister skulle nu være minister for transport. Den ene halvdel af Flemming Hansens og afløseren Jacob Axel Nielsens ressort. Måske med den hemmelige bagtanke, at et godt råd og i hvert fald et dybtliggende kendskab til trafikpolitikkens kringelkroge ikke var længere væk end en opringning til goldklubben i Vejle.



Men det er et stærkt amputeret ministerium Carina Christensen har overtaget. Selv hendes departementschef er flyttet til et andet ministerium.



Energidelen er røget til Connie Hedegaards nye klimaministerium, der blandt andet skal forvalte CO2-politikken herunder de afgifter, der hele tiden truer dansk flytrafik. Og trafikforliget mellem VKOR partierne sikrer politisk arbejdsro i de store spørgsmål.



Det bliver også i denne kreds, at udmøntningen af den rapport, som infrastrukturkommissionen barsler med inden længe, skal udmøntes.



I det brede samarbejdes hellige navn vil hun nok inddrage i hvert fald socialdemokraterne, som for første gang nogensinde befinder sig på et trafikpolitisk sidespor. De valgte at stå uden for, da trafikmilliarderne skulle fordeles. Vistnok i håb om at skade regeringen.



Men den største beslutning – den faste forbindelse over Femer Bælt til Tyskland – er taget, og de andre mere luftige projekter, som Bornholmertunnel og Kattegatbro hører en meget fjern fremtid til.



Carina Christensen skal nok klare pynten. Hun slår ikke større brød op, end hun kan bage. Hun vil lytte til de andre og går til opgaven helt uden mærkesager.



Formentlig tilfreds med at administrere alt det, der er lagt til rette og håndtere de problemer, der altid opstår omkring transportpolitikken.



Og det er nøjagtigt det, der er opgaven.

Skrevet af