Flytrafik til Aalborg foreløbigt aflyst

Der har været oprydningsarbejde i gang hele natten i Aalborg, og det var endnu ikke slut her til morgen. SAS trafikken til Aalborg omdirigeres i en vis udstrækning til Aarhus, og Cimber Air er med til at rydde op i køen.



Til morgen var de første fire afgange fra København til Aalborg aflyst. Til gengæld meddeler selskabet, at charterflyet fra Santorini forventes at lande planmæssigt i eftermiddag kl. 16.



Der er ingen tvivl om, at den redningsindsats, der blev sat i gang med lynhurtig indgreb i Aalborg Lufthavn var stærkt medvirkende til at afværge en katastrofe. Beredskabet fungerede perfekt. Brandvæsenet var på plads en lille time før flyet landede.



I løbet af søndag aften udtalte beredskabsinspektør: “Det kunne være gået meget galt. En voldsom brand, som kunne få godt fat i begge sider af flyet. Nu fik vi den slukket lynhurtigt, og det var meget medvirkende til at undgå det gik helt galt. Vi var vistnok heldige.” Og dygtige kunne han have tilføjet.



I aftes sagde chefpolitiinspektør Jørgen Aaabye på et pressemøde, som blev sendt direkte på TV 2 News: “Det var et flyhaveri, som kunne have udviklet sig særdeles alvorligt, men det gjorde det gudskelov ikke.

Skrevet af