Kommentaren/Spidsen

Morgenavisen Jyllandsposten kunne søndag fortælle en tragisk historie om en yngre mand, der var kommet alvorligt til skade i Thailand, havde brug for øjeblikkelig operation og senere ambulancefly til Danmark. Regningen lød på en halv mio. kroner.



Han havde ikke tegnet en rejseforsikring, da han ofrede et par månedslønninger på drømmeturen til Sydøstasien, men troede sig dækket ind via sygesikringsbeviset.



Også uden for Europa.



Familie, venner og kolleger spædede til, så han kunne komme videre i sit liv uden en ubetalig kæmpegæld – når han engang havde afsluttet genoptræningen.



Helt rutinemæssigt får det nogle til at kræve, at rejseforsikringer burde være obligatoriske.



Men det er ikke løsningen. Det må være den rejsendes frie valg, om han vil flyve på business eller fællesklasse, vil købe en grøn, rød eller gul billet, vil leje bil hjemmefra, vælge et hotel med fem eller to stjerner eller måske rejse på må og få uden nogen form for faste planer.



En rejsende bestemmer selv. Også i hvilket omfang han føler behov for forsikring. Hvis han vil spare nogle hundrede kroner i et femcifret rejsebudget, er det turistens egen sag.



Vi skal ikke have flere pligter pålagt et i øvrigt frit erhverv.



Men selvfølgelig oplyser bureauerne om rejseforsikringernes begrænsninger og muligheder.



Det er jo en del af den service, de også selv nyder en fordel ved at sælge.



Men med den aktuelle sag i erindring, er det selvfølgelig en særdeles god ide at intensivere oplysningsindsatsen over for rejselystne.



Turisten skal have at vide, hvad han har af muligheder og risici. Derefter kan han/hun selv træffe sit valg.

Skrevet af