Nye togruter til det sydlige udland

Når DSB’s nye køreplan træder i kraft på søndag, bliver det ifølge DSB nemmere og hurtigere at rejse fra Jylland til Hamburg, Berlin og Prag og mange andre steder i Europa.




DSB indsætter i samarbejde med Deutsche Bahn et gennemgående EuroCity-tog mellem Århus og Hamburg. Ligeledes fra på søndag indsættes et EuroCity-tog mellem Århus og Prag via Hamburg og Berlin.



Togene kører alle dage og standser ved de fleste stationer mellem Århus og Padborg.



Køreplanskiftet betyder også, at DSB indsætter regionaltog hver anden time mellem Fredericia og Padborg, hvor der er forbindelse med tog til og fra Hamburg.




I forbindelse de nye tog bortfalder de nuværende tre InterRegio-tog Fredericia-Hannover og de to InterRegio-tog Århus-Flensburg.

Skrevet af