Sportsstjerne vil bruge mere tid på rejsebranchen

”Jeg er mæt af håndbold, og tiden er inde til at foretage sig andre ting her i livet. Jeg har valgt at stoppe mens jeg endnu er på toppen,” siger 31-årige Camilla Andersen til FCK’s hjemmeside.



Camilla Andersen nåede i sin håndboldkarriere at blive dobbelt olympisk mester, verdens– og europamester, og i sine 194 landskampe scorede hun 846 mål.



Det er endnu usikkert, hvornår Camilla Andersen spiller sin sidste kamp hos FCK Håndbold.



Der sidder et rigtig godt hoved på Camilla Røseler Andersen – det bruges også i rejsebranchen, som i årevis har haft hendes store interesse. Og at hun også kan denne metier, viste hun, da hun bestod et IATA-kursus med udmærkelse!



I Take Off-Stolen i september sidste år fortalte hun bl.a. om hendes store lidenskab, det to år gamle sportsrejsebureau Travel Sense, som hun er adm. direktør for og en af de seks ejere af.



Camilla Andersen elsker rejsebranchen – selv om hun ikke kan lide at flyve – og så i Stolen frem til mere tid i rejsebranchen, at vise flaget og mane eventuelle rygter i jorden om, at hun bare er en håndboldnørd.



”Måske er jeg kommet nemt til nogle ting, men helt ærligt tror jeg, at det går godt for Travel Sense, fordi vi er en god virksomhed, der kender vores del af branchen og ved, hvad vi vil. Når jeg stopper med elitehåndbold, vil jeg gerne have de samme kontakter med agenter og flyselskaber for, hvad jeg kan rejsebranchemæssigt,” sagde hun dengang.

Skrevet af