Krydstogtselskab bestiller nyt skib

Dermed øger MSC Cruises sin flåde til 12 skibe de næste tre år. Siden 2003 har rederiet fået leveret ét skib om året.



”Det bedste italienske design og egen balkon til de fleste gæster gør, at vores skibe lever op krydstogtpassagerernes krav,” siger koncernchef Pierfrancesco Vago fra MSC Cruises.



”Krydstogter er det markedsområde, der går stærkest frem hos de nordiske rejsebureauer, og prognoserne tyder på yderligere vækst. Derfor glæder vi os til at få endnu et skib, bygget efter nordiske krydstogtgæsters smag og behov,” siger MSC’s nordiske chef, Claes Tamm.



MSC Cruises har bestilt et fjerde skib i Musica-klassen, det får navnet MSC Magnifica. Det 89.600 bruttotons store skib følger søsterskibene Musica, Orchestra (som søsættes i maj i år) og Poesia, som er klar i 2008.



Som sine søsterskibe vil Magnifica have kapacitet på 2.500 passagerer – 65 % af kahytterne får egen balkon.



Skibene har den maksimale størrelse til at kunne gå gennem Panama-kanalen.

Skrevet af