Massiv fremgang for engelsk lufthavnsselskab

Nettoindtjeningen steg til 545 mio. GBP for selskabet, som er verdens største på sit felt. Det skriver dagbladet Børsen på sin internetside. Ifølge avisen svarer det til en fremgang på 45 % eller 168 mio. GBP.

Samtidig med offentliggørelsen af de flotte regnskabstal dæmper BAA-ledelsen dog forventningerne til det indeværende regnskabsår, fordi prognoserne for trafikvæksten i de tre London-lufthavne lyder på gennemsnitligt tre pct. om året i de næste ti år.

Når væksten, ifølge BAA, ikke ventes at blive større, er det fordi man mangler den nødvendige kapacitet i forhold til efterspørgslen. BAA arbejder derfor med planer om at opføre en ny, femte terminal, i Heathrow. Heathrow er i forvejen Europas mest benyttede.

Skrevet af