Priskrig på luksuskrydstogter

Amerikanerne holder sig næste sommer delvis væk krydstogter i bl.a. Middelhavet, hvilket har fået priserne på de dyre produkter til at falde med op til 70%. Det siger direktør Jesper Boas Smith fra Bella Vista Travel, Danmarks største agent for luksuskrydstogter.



De mange tilbud skyldes også, at antallet af senge på Deluxe-krydstogt vokser. To førende luksusrederier, Radisson Seven Seas og Crystal Cruises, får nye skibe næste år med sammenlagt ca. 1.600 senge.




“Samtidig fordobler Seabourn Cruise Line næste år kapaciteten i Middelhavet, hvor også Silversea Cruises får større kapacitet i Europa. Fx. bliver ”Silver Wind” omdirigeret fra Asien til Europa fra april,” siger Jesper Boas, der også er hovedaktionær og bestyrelsesformand for Marco Polo Tours.



”Konkurrencen er blevet meget hård. Der er mere kapacitet og lavere efterspørgsel fordi de amerikanske gæster svigter. De udgør ca. 70 % af markedet på Ultra Deluxe-krydstogter. De amerikanske krydstogtgæster er bekymret over de mange rejseadvarsler og urolighederne i Mellemøsten,” siger Jesper Boas.



På Bella Vistas små “Ultra Deluxe” skibe er ”alt inklusive,” fx. drikkepenge, havneafgifter og priserne er for udvendige suiter.


”Mange andre rederier oplyser priser for en indvendig kahyt, uden havneskatter (ca. 1.500,- kr. pr. person) og uden obligatoriske drikkepenge, der nemt bliver over 1.500 DKK pr. par, idet der også tillægges 15 % på barregningen. Vin til måltiderne, drinks osv. bliver nemt over 3.000 DKK per person pr. uge,” siger Jesper Boas og tilføjer:




”Et krydstogtskib med 5 stjerner er et 5-stjernet hotel, og gastronomisk med en kvalitet som på de allerbedste restauranter, fx. på niveau med Kong Hans eller Søllerød Kro.”



STORE PROVISIONER TIL REJSEBUREAUERNE




”På de mindre “Ultra Deluxe” skibe får gæster mere for pengene,” siger Jesper Smith og tilføjer – hvad han også sagde i Take Off-Stolen i august: ”Det gælder også rejsebureauerne, der på vores skibe også får kommission af beløb indeholdt i prisen.” Provisionen er ifølge Jesper Boas mellem 10 og 20%.



Se Bella Vistas tilbud på hjemmesiden: bellavista.dk, der løbende opdateres.

Skrevet af