Atter passagerrekord i Københavns Lufthavn

”Vi havde kalkuleret med en trafikvækst på 2-4 % i 2008, men faldende passagertal i årets sidste måneder betød lavere vækst,” siger Brian Petersen, adm. direktør i Københavns Lufthavn og tilføjer:



”Trods Sterlings konkurs er vi godt rustet til fremtiden. Norwegian, Transavia, Easyjet, SAS og Cimber Sterling har bebudet over 250 nye ugentlige afgange, den fulde effekt af disse bliver synlige de kommende måneder. Sterling havde 163 afgange i ugen før konkursen.”



”Københavns Lufthavn har flere destinationer og frekvenser fra flyselskaber end nogensinde. Den skærpede konkurrence om at fylde flyene – specielt på Alicante, Malaga, London, Nice, Rom og Barcelona – og den lave oliepris kommer passagererne til gode med mange billige billetter,” siger Brian Petersen.



Trafikken i december 2008 faldt 9,8 procent i forhold til samme måned 2007 som følge af den internationale finanskrise. ”Vi ser faldende passagertal overalt i Europa, og trods Sterlings konkurs er vores fald ikke større end de lufthavne, vi normalt sammenligner os med,” siger Brian Petersen.



Mens trafiktallene viser et fald for december, er der til stigninger på årsplan på stort set alle lufthavnens statistikker. Den internationale trafik steg 0,1 procent, indenrigstrafikken 2,1 og chartertrafikken 4,5 %.

Skrevet af