Skælder ud på Heathrow

Don Langford, chef for kundeservices for American Airlines i Europa siger til BBC, at Heathrow lider under manglende investeringer. ”Heathrow prøver at putte 5 kg sukker ind i pose med plads til det halve,” siger han.



American er ifølge egne oplysninger fjerde største flyselskab i Heathrow – målt på udbudte sæder. American bruger Terminal 3, som Don Langford kalder “noget nær en losseplads.”



Heathrow forsvarer sig med, at lufthavnen er bygget til 45 mio. passagerer om året, men har 65 millioner.



I øvrigt vil American fra næste måned opkræve 25 dollars for passagerernes andet stykke bagage på amerikansk indenrigs pga. stigende brændstofudgifter.



Dermed følger American i hælene på Delta, Northwest og United, skriver Reuters.

Skrevet af